Fremstilling af rotorhuse


Valmont SM fremstiller rotorhuse til direkte drevne generatorer. Gennem tæt samarbejde med vores kunder har Valmont SM udviklet en unik fremstillingsproces.

Valmont SM har fremstillet rotorhuse til direkte drevne generatorer siden 2010 og har gennem årene oparbejdet en betydelig knowhow.

Rotorhuse til direkte drevne generatorer fremstilles i Valmont SM’s nye, avancerede produktionsanlæg, der kun er beregnet til rotorhuse.

Skæring, affasning og valsning, såvel som hæftning og svejsning, udføres af Valmont SM, i overensstemmelse med de relevante kvalitetsstandarder. Coating af NG6 foretages på eget anlæg, hvorimod coating af NG3 er udliciteret til en dansk underleverandør.

Valmont SM outsourcer visse dele af produktionsprocessen, men fokuserer generelt på at varetage de mest tekniske og avancerede processer internt.