Olie- og gasudstyr


Valmont SM A/S fremstiller og er medudvikler af kraftige og komplekse stålkonstruktioner til en lang række forskellige brancher, herunder konstruktioner til olie- og gasindustrien. Til olie- og gasindustrien har vi leveret en lang række forskellige produkter, herunder CMC'er, sheave clusters, riser tension systems, derricks, kraner, spil og andre emner.

Vores virksomhed bygger på en enestående evne til at medudvikle løsninger i tæt samarbejde med kunder og udføre avanceret ordreproduktion af komplekse stålkonstruktioner med elektronik, hydraulik og tests.

Mange års erfaring sikrer nyttige løsninger, men også muligheden for utraditionelle og til tider unikke projektløsninger.

Valmont SM har opbygget et stort netværk af kvalificerede og kompetente underleverandører og kan således påtage sig projekter, hvor høj fleksibilitet og leveringstid er afgørende faktorer.

Valmont SM har topmoderne produktionsanlæg, hvor kombinationen af håndværksmæssig erfaring og ny teknologi sikrer optimal produktivitet og et højt, ensartet niveau i forhold til kvalitet og produktpålidelighed. Valmont SM’s kvalitetsniveau er certificeret i overensstemmelse med ISO 9001:2008 og DIN 18800-7, DIN EN ISO 3834-2, AD 2000-Merkblatt HP0 og EN 1090-1/2 EXC4.

Al maskinbearbejdning foretages i eget regi som en integreret del af fremstillingsprocessen. Bearbejdningsværkstedet er udstyret til optimal fremstilling af såvel mindre som større konstruktioner med stor kompleksitet og høje krav.

På produktionsanlægget kan der fremstilles store, komplekse konstruktioner. Konstruktioner på op til 200 tons kan håndteres indendørs og på fabrikkens udendørsareal håndteres konstruktioner på op til 600 tons. Endnu tungere konstruktioner kan færdigmonteres på havnen og fragtes videre der fra.